Rekrutteringsprocessen

du får den rigtige person til det rigtige job og en person,
som passer til din virksomhed.

Rekrutteringsprocessen

Connecting-people udfører rekrutteringsopgaver inden for en bred vifte af brancher og for virksomheder i hele Danmark.

Min hitrate ligger omkring 95 %, og det skyldes især min omfattende research, inden jeg påtager mig en opgave.

Jeg glæder mig til at servicere både nuværende og nye kunder, og fortsat bruge min store viden i en branche, hvor jeg har skabt gode resultater i mange år.

For at kunne løse opgaven tilfredsstillende for alle parter, er det meget vigtigt for mig at fornemme, hvilken kultur der er i virksomheden, men også for at se hele virksomheden, og for at høre om produkter, strategi, personalepolitik, osv. samt kravene til både de personlige og de faglige kompetencer.

Kandidatens udviklingsmuligheder er også vigtige for mig, da de fleste ansøgere jo også stiller krav til en ny arbejdsgiver.

Faglige kompetencer er selvfølgelig vigtige, men man kan nemmere lære nye faglige færdigheder end man kan ændre sin personlighed! Og personligheden skal passe til virksomheden og de nye kolleger.

Med denne store baggrundsviden om virksomhedens behov samt jobprofil øges mine muligheder markant for at finde de rette kandidater til netop dét job i din virksomhed – og det er netop det, der er din fordel.

Hvorfor bruge Connecting-people?

I mig får du en passioneret og engageret konsulent, der med de rigtige kandidater til de rigtige stillinger kan være med til at optimere din virksomhed.

Jeg betragter mig som et bindeled mellem mennesker og forretningen.

Dine fordele er bl.a.

  • sparring om profilen til den konkrete stilling
  • undgå fejlansættelser
  • spar tid og ressourcer
  • uvildig rådgivning og uvildig vurdering af kandidater
  • mange års erfaring og kendskab til mange brancher

og ikke mindst

  • den meget høje succesrate.

Min succes med opgaveløsningen bliver til fordel for dig og din virksomhed.

Efter grundig research:

  • honorar aftales samt evt. garanti på rekrutteringen
  • oplæg udarbejdes indeholdende beskrivelse af jobbet og kravene
  • annonce udarbejdes og spredes via internettet, jobportaler, osv.
  • databaser tjekkes for egnede kandidater
  • ansøgninger vurderes
  • der gennemføres telefoninterviews med potentielle kandidater
  • der gennemføres omfattende personlige interviews med kandidater, der skønnes at være egnede
  • hvis egnet, gennemføres evt. personlighedstest
  • der indhentes fortrolige referencer, hvor især personligheden drøftes
  • de 2-3 bedst egnede kandidater præsenteres skriftligt for kunden, og kunden vælger, hvem der ønskes til samtale
  • efter ansættelsen følges der op hos både kunde og kandidat efter 1, 3 hhv. 6 måneder

Under hele processen sendes korte status-informationer til kunden.

Du bestemmer selv, om du ønsker at få din virksomhed markedsført i forbindelse med søgningen, eller om du ønsker, at den skal være anonym.

Få en uforpligtende snak med os

01

Rekrutteringsprocessen

Det er vigtigt for os, at du oplever os som en rekrutteringspartner, der – udover at løse en rekrutteringsopgave – bidrager til at løfte jeres forretning i den rigtige strategiske retning. Det kræver, at vi tør stille de svære og udfordrende spørgsmål.

02

Priser

Connecting-people servicerer virksomheder overalt i Danmark og især med kandidater til leder- og chefstillinger inden for en bred vifte af brancher. Connecting-people kan også assistere ved Outplacement.

03

Referencer

Vi garanterer 100% tilfredshed og det er noget som vores referencer kan forholde sig til. At matche den rigtige kandidat til den rigtige virksomhed er altid vores højeste ambition.

Udvalgte referencer

Process Engineering A/S

Jeg har samarbejdet med Arne i perioden 2004 – 2013. Han var, som ansat i et rekrutterings- og vikarbureau, leverandør af personale til både administrationen og produktionen i de virksomheder, hvor jeg arbejdede. Arne er i besiddelse af et fremragende menneskekendskab og kan hurtig sætte sig ind i en virksomheds kultur og holdninger. Han har formodet på en professionel og loyal måde, at komme med de rette kandidater, uanset om det var til faste eller vikar stillinger. Det har været en fornøjelse at samarbejde med Arne, og jeg vil klart anbefale ham til andre.

 

/Dorte Mohr Carstensen, HR Ansvarlig, Process Engineering A/S

Dansk Fundering A/S

Arne har hjulpet flere gange med at finde kvalificeret personale. Arne er god til at finde kandidaterne med den rette faglighed. Men vigtigst af alt også den rette personlighed og indstilling. Tak for kandidater og behageligt samarbejde – Held og lykke fremover.

De bedste hilsner Kasper

 

/Kasper Henningsen, direktør, Dansk Fundering A/S

Mink-Bürsten ApS

Mink-Bürsten ApS har udvidet aktiviteterne og ansat flere projektledere, ud fra kandidater som Arne som recruiter havde fundet til os.
Inden han begyndte at søge kandidater til os, satte han sig grundigt ind i vores kultur og produkter, og snakkede med de øvrige ansatte.
Jeg deltog i Arnes interview med en af hans kandidater. Det var en positiv oplevelse.
Undervejs i udvælgelsesforløbene holdt han mig godt informeret, og fulgte senere flere gange op på ansættelserne.

Arne har et godt menneskekendskab og udviser stor tillid og loyalitet, er seriøs og arbejder professionelt på en behagelig men også humoristisk måde.

Jeg vil meget gerne anbefale Arne til andre.

 

/Claus Dall, Managing Director Scandinavia, Mink-Bürsten ApS

B.Sc.Mech.Eng.

Jeg vil gerne dele oplevelsen jeg havde af Arne i den rekrutterings proces jeg var en del af som ansøger. Dagen efter jeg havde sendt min ansøgning til jobbet, blev jeg kontaktet telefonisk af Arne, efter Kl. 16:00.
Tiden blev ikke spildt, Arne var velforberedt og fik i løbet af telefonsamtalen afklaret de væsentligste punkter i jobbet, så som rejseaktivitet, løn forestillinger osv. Arne mestrede hele ansættelses forløbet igennem at skabe en positiv og behagelig stemning, så der kunne fokuseres på det væsentlige.

Efter ansættelsen har jeg været i kontakt med Arne hvor han har ringet og været forbi min arbejdsplads for at sikre sig alt gik som det skulle.
Jeg anser Arne som top professionel i rekrutterings branchen.

 

/Jörg Leitner, Mechanical Engineering. B.Sc.Mech.Eng.

Valmont SM A/S

Jeg har i 2013 arbejdet sammen Arne omkring rekruttering af en indkøbsassistent til min afdeling. Arne er altid velforberedt og velorganiseret som samarbejdspartner, og det har været en positiv oplevelse at arbejde sammen. Jeg er meget tilfreds med kandidaten som gør det rigtig godt i mit team. Tak for din måde at være på Arne og jeg vil ønske dig held og lykke fremover.

Venlig hilsen
Morten

 

/Morten Højsager, Purchasing Manager, Valmont SM A/S

Dansk Ventil Center A/S

Jeg har tidligere brugt Arne ved ansættelse af kontorpersonale. Han har hjulpet mig med 3 ansættelser i vores interne salgsafdeling, og alle 3 medarbejdere er fortsat hos os, og den først ansatte af disse har 5 års jubilæum næste år. Jeg har været yderst tilfreds med samarbejdet med Arne og vil klart anbefale ham til andre.

 

/Michael Brinch Sørensen, Managing Director, Dansk Ventil Center A/S

KVIK-FLYT A/S

Arne Lauritzen har siden september 2020 assisteret mig med administrative opgaver. Et samarbejde, der fortsætter.

Opgaverne i KVIK-FLYT er bl.a. opdatering af systemer, opdatering af personalehåndbog samt af tekster i bestående blanketter og dokumenter, oversættelse til tysk og engelsk, deltagelse i interne informationsmøder og forberedelse af medarbejdersamtaler.

Arne er nem at kommunikere med, er humoristisk, udadvendt og positiv.

Han er loyal, fleksibel, tager ansvar, holder alle aftaler, og han har en stor alsidig erfaring. Han har en stor passion for sprog, herunder korrekturlæsning samt udarbejdelse af tekster.


/Thomas Mikkelsen, KVIK-FLYT A/S