Om os

Connecting-people.dk

Connecting-people.dk er grundlagt i 2016, men jeg har over 15 års erfaring i rekrutteringsbranchen. Derudover har jeg 30 års erfaring inden for transport, salg og uddannelse.

Connecting-people beskæftiger sig med individuel rekruttering samt løsning af administrative opgaver for små og mellemstore virksomheder.

Connecting-people tilbyder fleksible og kundetilpassede løsninger.

Få en uforpligtende snak med os

01

Rekrutteringsprocessen

Det er vigtigt for os, at du oplever os som en rekrutteringspartner, der – udover at løse en rekrutteringsopgave – bidrager til at løfte jeres forretning i den rigtige strategiske retning. Det kræver, at vi tør stille de svære og udfordrende spørgsmål.

02

Priser

Connecting-people servicerer virksomheder overalt i Danmark og især med kandidater til leder- og chefstillinger inden for en bred vifte af brancher. Connecting-people kan også assistere ved Outplacement.

03

Referencer

Vi garanterer 100% tilfredshed og det er noget som vores referencer kan forholde sig til. At matche den rigtige kandidat til den rigtige virksomhed er altid vores højeste ambition.

Udvalgte referencer

Mink-Bürsten ApS

Mink-Bürsten ApS har udvidet aktiviteterne og ansat flere projektledere, ud fra kandidater som Arne som recruiter havde fundet til os.
Inden han begyndte at søge kandidater til os, satte han sig grundigt ind i vores kultur og produkter, og snakkede med de øvrige ansatte.
Jeg deltog i Arnes interview med en af hans kandidater. Det var en positiv oplevelse.
Undervejs i udvælgelsesforløbene holdt han mig godt informeret, og fulgte senere flere gange op på ansættelserne.

Arne har et godt menneskekendskab og udviser stor tillid og loyalitet, er seriøs og arbejder professionelt på en behagelig men også humoristisk måde.

Jeg vil meget gerne anbefale Arne til andre.

 

/Claus Dall, Managing Director Scandinavia, Mink-Bürsten ApS

Process Engineering A/S

Jeg har samarbejdet med Arne i perioden 2004 – 2013. Han var, som ansat i et rekrutterings- og vikarbureau, leverandør af personale til både administrationen og produktionen i de virksomheder, hvor jeg arbejdede. Arne er i besiddelse af et fremragende menneskekendskab og kan hurtig sætte sig ind i en virksomheds kultur og holdninger. Han har formodet på en professionel og loyal måde, at komme med de rette kandidater, uanset om det var til faste eller vikar stillinger. Det har været en fornøjelse at samarbejde med Arne, og jeg vil klart anbefale ham til andre.

 

/Dorte Mohr Carstensen, HR Ansvarlig, Process Engineering A/S

B.Sc.Mech.Eng.

Jeg vil gerne dele oplevelsen jeg havde af Arne i den rekrutterings proces jeg var en del af som ansøger. Dagen efter jeg havde sendt min ansøgning til jobbet, blev jeg kontaktet telefonisk af Arne, efter Kl. 16:00.
Tiden blev ikke spildt, Arne var velforberedt og fik i løbet af telefonsamtalen afklaret de væsentligste punkter i jobbet, så som rejseaktivitet, løn forestillinger osv. Arne mestrede hele ansættelses forløbet igennem at skabe en positiv og behagelig stemning, så der kunne fokuseres på det væsentlige.

Efter ansættelsen har jeg været i kontakt med Arne hvor han har ringet og været forbi min arbejdsplads for at sikre sig alt gik som det skulle.
Jeg anser Arne som top professionel i rekrutterings branchen.

 

/Jörg Leitner, Mechanical Engineering. B.Sc.Mech.Eng.

KVIK-FLYT A/S

Arne Lauritzen har siden september 2020 assisteret mig med administrative opgaver. Et samarbejde, der fortsætter.

Opgaverne i KVIK-FLYT er bl.a. opdatering af systemer, opdatering af personalehåndbog samt af tekster i bestående blanketter og dokumenter, oversættelse til tysk og engelsk, deltagelse i interne informationsmøder og forberedelse af medarbejdersamtaler.

Arne er nem at kommunikere med, er humoristisk, udadvendt og positiv.

Han er loyal, fleksibel, tager ansvar, holder alle aftaler, og han har en stor alsidig erfaring. Han har en stor passion for sprog, herunder korrekturlæsning samt udarbejdelse af tekster.


/Thomas Mikkelsen, KVIK-FLYT A/S

Dansk Fundering A/S

Arne har hjulpet flere gange med at finde kvalificeret personale. Arne er god til at finde kandidaterne med den rette faglighed. Men vigtigst af alt også den rette personlighed og indstilling. Tak for kandidater og behageligt samarbejde – Held og lykke fremover.

De bedste hilsner Kasper

 

/Kasper Henningsen, direktør, Dansk Fundering A/S

Valmont SM A/S

Jeg har i 2013 arbejdet sammen Arne omkring rekruttering af en indkøbsassistent til min afdeling. Arne er altid velforberedt og velorganiseret som samarbejdspartner, og det har været en positiv oplevelse at arbejde sammen. Jeg er meget tilfreds med kandidaten som gør det rigtig godt i mit team. Tak for din måde at være på Arne og jeg vil ønske dig held og lykke fremover.

Venlig hilsen
Morten

 

/Morten Højsager, Purchasing Manager, Valmont SM A/S

Dansk Ventil Center A/S

Jeg har tidligere brugt Arne ved ansættelse af kontorpersonale. Han har hjulpet mig med 3 ansættelser i vores interne salgsafdeling, og alle 3 medarbejdere er fortsat hos os, og den først ansatte af disse har 5 års jubilæum næste år. Jeg har været yderst tilfreds med samarbejdet med Arne og vil klart anbefale ham til andre.

 

/Michael Brinch Sørensen, Managing Director, Dansk Ventil Center A/S